Her kan du læse om, hvordan du indberetter sygeløn og dagpenge
Sygeløn
I feltet Sygetimer skriver du det antal sygetimer, som du udbetaler løn for.
Lønnen er AM-bidragspligtig og kan være samme løn, som medarbejderen normalt får eller en aftalt sats, f.eks. fra en overenskomst. Vær opmærksom på, at vi ikke får oplyst eller kender de satser, der aftales i de forskellige overenskomster.
Husk derfor at angive, hvad dine medarbejdere skal have i løn, når de er syge. Vær også opmærksom på, om der skal beregnes ferie og/eller pension af sygelønnen.
Hvis du har medarbejdere, der er fastlønnede og har fuld løn under sygdom, kan du blot indberette lønnen som sædvanligt.
Dagpenge
I feltet Dagpengetimer skriver du de timer, hvor du udbetaler dagpenge i henhold til de offentlige satser, der ikke er AM-bidragspligtige. Det vil typisk være på grund af sygdom. Du kan se de aktuelle dagpengesatser i Lønguiden. https://www.loenguiden.dk/satser/
Tip: Klik på, at du allerede har DataLøn for at få adgang til LønGuiden
Når du skriver timer i dette felt, indberettes de ikke til eIndkomst, da der ikke er tale om arbejdstimer, men om dagpengetimer.
Når du indberetter dagpengetimer, skal du indsætte dagpenge-beløbet i feltet ‘Dagpenge uden AM-bidrag 1’