Så er vi nået til juni måned og sommerferien står for døren - du kan her læse om fristerne for juli og august måneds løn, ferieregnskab, hvordan du indberetter løn forud, hvis du er på ferie, når lønnen skal indberettes samt Samlet Betaling.
Afleveringsfrister for LønAdministration i sommerferien
Vær opmærksom på afleveringsfristerne for månedsløn i juli og august, som er anderledes på grund af sommerferien.
Vi opfordrer dig til at indberette dine medarbejderes lønoplysninger og eventuelle ferier i god tid.
Frister for indberetning af månedsløn
Vi gør opmærksom på, at fristerne ligger lidt tidligere i juli og august. Fristerne for indberetning af løn er:
- Juli: Torsdag den 18. juli til udbetaling onsdag den 31. juli.
- August: Mandag den 19. august til udbetaling fredag den 30. august.
Frister for indberetning af 14 dages løn
Fristen for indberetning af 14 dages løn er 4 hverdage før, lønnen skal være til udbetaling. Der er ingen ændringer i fristerne i sommerferieperioden.
HUSK, at du også kan indberette løn via vores app, Bluegarden Løn.
Løn i sommerferieperioden
Vi giver dig overblik over, hvad du skal have styr på i forbindelse med, at du skal lave løn i sommerferieperioden. Se hvad du skal huske.
Ferieregnskab
Når vi går over til den nye ferieordning, overfører LønAdministration automatisk restferie - og det kan vi kun gøre, hvis du har styr på jeres ferieregnskab. Med ferieregnskabet kan du let holde styr på, hvor meget ferie dine medarbejdere har optjent og afholdt.
Sådan bruger du ferieregnskabet
Når medarbejderen bliver tilmeldt ferieregnskabet vises automatisk de optjente feriedage fra sidste år (løndel 46), som gælder i indeværende ferieår.
Er du ny kunde i LønAdministration for eksempel, pr. 01.01.2019, og opretter dine medarbejdere med ferieregnskab og sætter en ansættelsesdato fra tidligere år, vil systemet kun beregne feriedage for indeværende optjeningsår (2019). Det vil sige efter 1.maj 2020 vil LønAdministration automatisk sætte optjente feriedage ind. Der skal derfor laves en manuel korrektion af feriedagene hvis du ønsker dem vist på den første lønseddel for januar. Du kan bestille korrektionen ved at ringe til LønAdministration 72 27 90 20 eller skrive en kommentar i lønnen på de medarbejdere, det drejer sig om.
Hvis dine medarbejdere har optjent feriedage, eksempelvis i optjeningsåret 2018, men du først får tilmeldt ferieregnskabet i løbet af 2019, så vil systemet automatisk opdatere løndel 46 'optjente feriedage' med de feriedage, der er optjent i 2018. Vær dog opmærksom på om feriedagene er korrekte ellers skal det rettes via en manuel korrektion, som kan bestilles ved at ringe til LønAdministration 72 27 90 20 eller skrive en kommentar i lønnen på de medarbejdere, det drejer sig om.
Sådan tilmelder du dine medarbejdere til ferieregnskabet
Når du opretter medarbejderen i LønAdministration tilmelder systemet automatisk medarbejderen til visning af ferieregnskab.
Lav løn frem i tiden
Vidste du, at du kan lave løn frem i tiden? Så kan du stadig køre løn, selvom du holder ferie i lønafleveringsperioden. Du sikrer samtidig, at dine medarbejdere får løn til tiden.
Læs hvordan her:
Når du har indberettet lønnen eksempelvis for juni, kan du allerede nu vælge næste lønperiode juli og indberette din løn eller ændringer til juli måned. Når juli måneds oplysninger er indberettet kan du nu indberette for august. Systemet giver dig altid den sidste bankdag i måneden, så hvis I normalt har lønnen til udbetaling tidligere på måneden, skal du aktivt vælge den dato, lønnen skal være til udbetaling til.
Samlet betaling
Opgørelsen over Samlet Betaling for 2. kvartal (specifikationsbilaget) kommer i dit e-arkiv i juni - beløbet trækkes d. 14. juli.
Læs mere om Samlet Betaling her https://indberet.virk.dk/samlet-betaling/samlet-betaling